Champagne André Tixier & Fils

André Tixier & Fils hører hjemme i Chigny les Roses, som er en charmerende landsby med Premier Cru klassifikation, beliggende i hjertet af Champagne-regionen, mellem Reims og Epernay.

André Tixier begyndte at lave champagne af druerne på sin ejendom, og markedsføre dem under eget navn i 1926, det år hans søn, Robert, blev født.

I dag er det Roberts søn, Patrice, der viderefører familiens tradition og videregiver sin fars og bedstefars knowhow til sin egen søn, Julien.

Den unikke smag af familiens champagner er blevet videreført fra generation til generation, og har kendetegnet brand’et siden 1926.

Familien ejer 5 hektar, plantet med Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier.

Familien er meget engageret i bæredygtig udvikling, og har valgt at bruge bæredygtige landbrugsmetoder mod sygdomme i vindruerne. Målet er økologisk certificering.

champagne-andre-tixier.fr