Champagne Jérôme Blin

Familien Blin har været vindyrkere siden 1671 i landsbyen Vincelles i det yderste af Marnedalen. Jérômes bedstefar var med til at etablere det store kooperativ H. Blin i 1947 og det var også her han selv startede sin champagnekarriere.

Men Jérôme havde en vision om at dyrke økologisk og startede i sit eget navn i 2008. Han ville ikke bare dyrke druer, han ville lave sin egen champagne – med fokus på Meunier druen. Terroiret er kalksten og hans meunier-stokke er 40 år gamle. Han har kun 6 hektar, som også indebærer lidt Pinot Noir og Chardonnay.

I starten pløjede Jérôme faktisk med hesten som på billedet, men i dag er hans marker vel hvad man kalder permakultur, det får stort set lov at passe sig selv med en god biodiversitet til følge. Det udnytter han også til bistader og lidt honning produktion til eget forbrug.

Siden 2018 er hele produktionen også biodynamisk.

Som vinmager er Jérôme eksperimenterende og laver alt så naturligt som muligt. Hans champagner er generelt uden meget tilsat dosage.

LA POUILLOTE Champagne Jérôme Blin 275 DKK
CUVÈE APOGÈE Champagne Jérôme Blin 300 DKK
LES CAILLASSES 2009 Champagne Jérôme Blin 350 DKK